All company announcements

5 Oct 2007 @ 09:34

6 - Fondsbørsmeddelelse 071005 nr. 6

Positive resultatforventninger samt nye medlemmer i bestyrelse og investeringskomité

‍

Torsdag den 4. oktober afholdte Investea German High Street II A/S ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets fremtidige bestyrelse og investeringskomité blev valgt. Desuden præsenterede direktionen et opdateret budget for selskabet.

‍

Nye medlemmer i bestyrelse og investeringskomité

‍

Torben Schøn, Advokat og partner i Bech-Bruun og Michael Hansen, Administrationschef hos Investea A/S blev valgt til selskabets bestyrelse, mens Erik Bresling, Direktør i C&L Group A/S og Carl Christensen, Adm. direktør Bridana A/S, blev valgt til selskabets investeringskomité.

‍

Bestyrelsen består herefter af følgende medlemmer:

‍

Adm. direktør Hans Thygesen (formand)
Advokat Steen Puch Holm-Larsen (næstformand) Godsejer Mikkel Kragh Kjeldsen
Advokat Torben Schøn
Administrationschef Michael Hansen

‍

Investeringskomitéen består herefter af følgende medlemmer:

‍

Adm. direktør Hans Thygesen (valgt af bestyrelsen) Advokat Steen Puch Holm-Larsen (valgt af bestyrelsen) Direktør Erik Bresling (valgt af B-aktionærerne)
Adm. Direktør Carl Christensen (valgt af B-aktionærerne)

‍

”De valgte kandidater har stor erfaring inden for branchen og tilfører Investea German High Street II A/S ekstra kompetence i forhold til at udvikle selskabet og vælge de helt rigtige ejendomme til porteføljen. Vi glæder os til samarbejdet”, siger Jørgen Hauglund, Adm. direktør i Investea German High Street II A/S.

‍

Opdateret budget viser positive resultatforventninger

‍

På den ekstraordinære generalforsamling gennemgik Jørgen Hauglund selskabets opdaterede budget for 2008. Budgettet er opdateret i forhold til børsprospektet, og er baseret på den faktiske kapitalstruktur efter aktieemissionen.

‍

Budgettet udviser en mindre forbedring i forhold til prospektbudgettet. Dette skyldes primært, at selskabets ejendomme købes til en lavere pris end forventet, samt at omkostningerne i forbindelse med selskabets køb af ejendomme forventes at være lavere end først antaget.

‍

Investea German High Street II A/S Tuborg Havnevej 19 1/2 DK-2900 Hellerup

‍

”Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at den tilførte kapital i forbindelse med det netop afsluttede udbud af B-aktier er tilstrækkeligt til at erhverve de 15 ejendomme, som beskrives i prospektet. Kapitalforhøjelsen muliggør desuden yderligere ejendomskøb for ca. EUR 4,4 mio.”, fortsætter Jørgen Hauglund.

‍

Der henvises i øvrigt til selskabets fondsbørsmeddelelse nr. 5 vedrørende en ”Orientering om opdateret budget” udsendt d. 4. oktober 2007.

‍

Status på køb af ejendomme

‍

Jørgen Hauglund orienterede om selskabets køb af ejendomme. Pr. dags dato har selskabet købt og overtaget to ejendomme i henholdsvis Landshut og Pforzheim. Endvidere har selskabet indgået endelig bindende aftale vedrørende køb af yderligere 7 ejendomme beliggende i byerne Aachen, Braunschweig, Essen, Gütersloh, Leverkusen og Passau. Endvidere forventes der indgået endelig bindende aftale om køb af yderligere seks ejendomme i løbet af få uger. Det drejer sig om ejendomme i byerne Braunschweig, Frankfurt, Hamburg, Kassel, Koblenz og Rosenheim.